S2+ One Touch

SEVERIN velkommen hjem

Nydelse
Features
Specials
Forhandlerlister

Voilà!

det tyske svar på

simpelthen excellent kaffe

360° Ansicht

X

Generelt
Specialiteter
Bønner
Høst
Forarbejdning
Mælkeskum

Kolofon
Databeskyttelse
Forsyningskilde
FAQ
Datablad
Brugsanvisning

Deutschland United Kingdom France España Italia Polska Nederlands Sverige Norge Suomi

Hvilken kaffesort skal jeg anvende?

Du kan principielt bruge alle typer kaffe, men du skal dog være opmærksom på, at bønnerne ikke er blevet yderligere behandlet, fx karamelliseret.

Min espresso har ingen crema.

Forkert kaffetype, anvend espressobønner.
Indstil malegraden finere.
Øg mængden af kaffe.

Min espresso smager meget bittert.

Reducer mængden af kaffe.
Indstil malegraden grovere.
Indstil til en lavere bryggetemperatur.

Min espresso smager meget surt.

Reducer mængden af kaffe.

Min espresso smager fadt.

Indstil malegraden finere.

Kaffen løber meget langsomt ud af kaffeudløbet.

Indstil malegraden grovere.
Rengør kaffeudløbet.
Den anvendte kaffe er for olieholdig. Anvend en alternativ kaffesort.
Maskinen skal eventuelt afkalkes.

Hvilken mælketype egner sig bedst til skum?

Det, der er afgørende for skummet, er mælkens proteinindhold, ikke dens fedtindhold. Jo højere proteinindhold, desto bedre resultater. Anvend helst let afkølet mælk. Du kan vælge det fedtindhold, du bedst kan lide.

Hvornår skal jeg anvende et vandfilter?

Vi anbefaler, at der anvendes vandfilter, hvis vandets hårdhed er >10°.

Butikker i dit område

postnummer og/eller by

valgfri: omkreds

søg

» Brug min nuværende lokation

Historie

Begrebet "kaffe" er en afledning fra det arabiske "kahawe" eller "qahwa". Oversat betyder det så meget som livskraft eller styrke. Det er dog ikke muligt entydigt at fastslå kaffedyrkningens oprindelse. Plantearten "Coffea" opstod i de tropiske områder i Afrika og nævnes der allerede i det 9. århundrede.

Ifølge en legende var det hyrder fra provinsen Kaffa i det abessinske højland i Etiopien, som blev opmærksomme på kaffefrugterne. Deres geder blev ikke trætte og havde svært ved at finde ro. Hyrderne søgte råd hos lokale munke, som undersøgte stedet, hvor gederne græssede. De fandt en mørkegrøn plante med grønne, gule og røde kirsebærlignende frugter. Munkene tilberedte et afkog af dem og var vågne hele natten uden det mindste behov for søvn og førte livlige samtaler.

Det var først i 1500- og 1600-tallet, at kaffen også kom til Europa. Men drikken var dog i første omgang forbeholdt de adelige og velhavende. Først senere gav man den til arbejderne som opkvikkende middel. I dag kan man ikke forestille sig samfundet uden kaffe, som forlængst har fået status af kultdrik.

Dyrkning

Det botaniske navn for kaffe er "Coffea". Men der er kun to "Coffea-arter", der har økonomisk betydning: Coffea arabica og Coffea canephora, kendt som Robusta.

Dyrkningsområder ligger i bæltet mellem den nordlige og den sydlige vendekreds. Her findes det balancerede klima, som kaffebuskene eller kaffetræerne har brug for: Gennemsnitlige temperaturer mellem 18 og 25 °C, ingen frost, årligt nedbør på ca. 1.500 til 2.000 mm og ikke for meget sol.

Bønnernes opbygning

Selve frugten har i moden tilstand en rød kirsebærlignende skræl. Inde i pulpen sidder kaffebønnen, som er omkapslet af en lille sølvfarvet hinde (silver skin). Denne er igen omgivet af endnu en pergamenthinde med et slimlag. Frugten sidder på en stilk på kaffetræet.

Degustation

Ved degustationen - eller prøvesmagning - finder man frem til et nydelsesmiddels kvalitet og væsen. Vanskeligheden består i at finde frem til aromaer og smagsstoffer ved hjælp af alle nødvendige sanser og også at kunne benævne dem. Ved degustation af kaffe er der tre sanseorganer, som især skal bruges. Øjet bedømmer cremaens beskaffenhed og således kaffens optiske kvalitet. Den olifaktoriske kvalitet, altså duften, bestemmes af lugtesansen. Dette er en stor udfordring netop med kaffe, da der kan påvises over 800 aromaer i den - mere end i næsten alle andre levnedsmidler. Det sidste sanseorgan er tungen. Med den kan man smage fire forskellige smage: sødt, salt, bittert og surt.

Ved degustationen skal man heller ikke undervurdere koppens virkning. Alt efter form og størrelse påvirker den smagsoplevelsen. Det ligger i, at kaffen rammer tungen i en forskellige vinkel. Prøv engang derhjemme at drikke den samme kaffe af forskellige kopper. Du vil blive overrasket!

Psykologisk virkning

Ifølge videnskablige resultater hører kaffe i dag til væskerne, og den legende, som hævder, at kaffe er vanddrivende, er tilbagevist. De naturlige antioxidanter i kaffen binder de frie radikaler i kroppen og støtter således kroppens egen beskyttelse af cellerne. Kaffen stimulerer stofskiftet i hele organismen og har en opmuntrende samt antidepressiv virkning. Med den rigtige timing kan kaffe dog også være beroligende. Blodet strømmer hurtigere gennem søvncentret i hjernen umiddelbart efter en kop kaffe. Læg dig derfor til at sove inden 15 minutter efter en kop kaffe, ellers vil du få svært ved at falde i søvn.

Espresso

Klassikeren med fuld aroma i cremaen

6 til 8 gram malede kaffebønner
20 til 35 ml vand

Espresso Macchiato

6 til 8 gram malede kaffebønner
20 til 35 ml vand
Fyld koppen med mælkeskum, til der danner sig en lille top.

Cappuccino

En af de mest populære kaffespecialiteter fra Italien

6 til 8 gram malede kaffebønner
20 til 35 ml vand
Fyld cappucinokoppen med mælkeskum, til der danner sig en lille top.

Latte Macchiato

6 til 8 gram malede kaffebønner
20 til 35 ml vand
Tilberedes i et højt glas. Fyld 1/3 af glasset med varm mælk. Fyld så op med varmt mælkeskum til 2 cm under glaskanten og hæld efter ca. 15 sekunder langsomt espressoen i.

Coffea arabica

Sorten "Coffea arabica" er den ældste og bedst kendte kaffesort med ca. 600 forskellige varianter. Den vokser i højlandet i højder på ca. 600 til 1.200 meter over havets overflade. Her er der lavere gennemsnitstemperaturer, hvilket gør, at planten vokser langsommere, og frugterne derfor har mere tid til at udfolde sin aroma - i alt 9 til 11 måneder. De regnes derfor som den bedste kvalitet på markedet. Bønnerne udmærker sig ved en aflang form med et S-formet snit, indeholder kun halvdelen af koffeinindholdet i Coffea canephora og har en behagelig mild, afrundet aroma med en fin frugtagtig syrlig smag.

Coffea canephora (Robusta)

Sorten "Coffea canephora" kaldes også Robusta og blev først opdaget i 1700-tallet i Congo. Den vokser i højder mellem 300 og 800 meter over havets overflade. Som navnet antyder, er den meget modstandsdygtig. Både med hensyn til mere fugtige betingelser og til højere temperaturer. Dermed har den dog også en kortere modningstid på mellem 6 og 9 måneder, hvilket ofte går ud over aromaen. Til forskel fra blomsterne og frugterne på Arabica, som vokser jævnt fordelt på grenene, vokser de på Robusta i små klumper på grenene. Bønnerne udmærker sig ved en rund og nærmest bred form med et lige snit og har en kraftig, intensiv aroma og næsten ingen syre.

Høst

Kaffe kan høstes hele året. Men høsttiderne afhænger af dyrkningsområdet. Mens der på dyrkningsområder i nærheden af ækvator kan høstes på alle årstider, høstes der nord for ækvator i tidsrummet fra juli til december og syd for ækvator fra april til august. Høsten kan vare op til 12 uger. For selv på samme busk modnes bærrene forskelligt. I forbindelse med høstmetoderne skelner man mellem picking, stripping, maskinel høst, late harvest og selectiv pick.

Picking

Picking - eller håndplukning - er den dyreste og mest ædle høstmetode og anvendes næsten kun til de fine kvalitetskaffer. Denne metode er meget tids- og arbejdskrævende, da det kun er modne bær, der plukkes i hånden. Da bærrene modnes forskelligt, er det nødvendigt at gentage den selektive håndplukning hver 8. til 10. dag. I den sidste høstrunde skiller plukkerne de modne bær fra de overmodne bær, som nu også skal plukkes af træet. Efter plukningen sorteres bønnerne igen manuelt, så det kun er de bønner, der har den ideelle modningstilstand, der behandles. Resultatet er en homogen høst til den bedste kaffekvalitet.

Stripping

Stripping - eller flå-metoden - er en hurtig og betydeligt billigere høstmetode. På det optimale tidspunkt, altså når der er så mange modne bær som muligt på kaffeplanten, flås grenene af i hånden. Der tages altså ikke hensyn til de enkelte bærs modningstilstand. De afrevne bær falder sammen med blade og småkviste ned på et klæde på jorden. Her sorteres blade og kviste fra manuelt, og kaffebønnerne fyldes herefter i sække. Der anvendes til dels også maskiner, som høster bærrene næsten som en kam. Men her er der dog risiko for, at kaffeplanten tager skade, hvilket medfører nedsat høstudbytte.

Maskinel høst

Ved den maskinelle høst anvendes der tunge høstmaskiner på store plantager. Det er dog en forudsætning, at høstområdet er fladt, og at der er stor afstand mellem planterne. Høstmaskinerne ryster kaffebærrene ned fra kaffeplanten ved hjælp af vibration og kaster dem ned på et transportbånd, som transporterer dem ind i maskinen. Denne metode er hurtig, billig og garanterer uafhængighed af høstarbejdere. Men man kan ikke opnå noget ensartet høstresultat, og kaffeplanten tager skade. Ved efterbehandlingen skal bærrene forarbejdes videre med stor omhu: Bærrene skal sorteres efter modningsstadie, og beskadigede bær skal sorteres fra. På grund af efterbehandlingen bliver disse maskiner anvendt både i masseproduktionen og ved de højeste kvalitetskrav,

Late harvest

Ved late harvest - sen høst - tilføres bevidst smagsændringer. Bærrene får lov til at blive siddende på kaffeplanten efter den optimale modningstilstand. Derved bliver kaffebærrene angrebet af en ønsket skimmelsvamp, som giver kaffebønnen en vis sødme.

Selective Pick

Selective Pick er en yderst sjælden og meget speciel høstmetode. Forskellige repræsentanter fra dyreverden - fx jacu-fuglen eller desmerdyret - spiser de mest modne kaffebær. Da det dog kun er frugtkødet, der kan fordøjes, udskiller de bønnerne igen. I tarmen på desmerdyret bliver bønnerne fermenteret af specielle enzymer og ændrer således sine smagsegenskaber. Denne kaffes særlige smag forårsages dog snarere i dyrets "personlige blanding". For de æder ikke kun bær fra en kaffeplante, men fra mange forskellige planter, som så at sige passer deres personlige smag. Ekskrementerne indsamles af plantagemedarbejdere og bringes til videre forarbejdning. Det store arbejde og ekstravagansen ved denne kaffe gør den til den dyreste kaffe overhovedet med priser på op til 1.200 euro pr. kilo.

Forarbejdning

For at hindre at bærrene rådner, er det hensigtsmæssigt at forarbejde dem hurtigt efter høsten. Man skelner her mellem tør forarbejdning og våd forarbejdning.

Tør forarbejdning

Den tørre forarbejdning kaldes også "natural". Det er en gammel og billig metode, hvor hele bærret med frugtkød tørres af solen i ca. to uger. Det er ganske vist også muligt at tørre dem hurtigt maskinelt, men det koster mange penge. For at forhindre at kaffebærrene fermenterer, skal de vendes under tørringen. Tørringen øger sødmen i kaffebærret og dermed også i bønnen. Efter ca. 4 uger mister bærret ca. 12 % af sin fugtighed. De tørrede bær afskalles, og det hårde frugtkød fjernes. De afskallede bønner oplagres herefter i specielle siloer i nogen tid, så de mister yderligere fugtighed.

Våd forarbejdning

Den våde forarbejdning er meget dyrere på grund af anvendelse af vand, energi og maskiner. Alene til et kilo råkaffe skal der bruges 150 liter vand. Der kræves stor omhyggelighed ved denne metode, men til gengæld sikrer den også, at kaffebønnerne får en bedre kvalitet. Bærrene befries for urenheder ved at vaske og si dem. Derefter maser afpulperen frugtkødet af bærret. Kaffebønnerne tørres nu omgående, og det resterende frugtkød får en større grundsødme. Resterne af frugtkødet fjernes ved mekanisk rensning fra bønnen, inden råkaffen mister sin restslim, som klæber fast til pergamenthinden, i fermentationskarret. Fermentationen må nu ikke vare mere end 72 timer. Processen giver kaffen en stærk note af frugt og en mere syrlig smag. Herefter vaskes kaffen igen og tørres endnu engang i 10 til 15 dage.

Tørring

Efter forarbejdningen skal råkaffen tørres før hver yderligere behandling. Dette sker enten ved hjælp af en naturlig eller en mekanisk tørring.
Den naturlige tørring sker enten i tørringsanlæg – tørregårde med forskellig jordforhold - eller i suspensionsnet, hvor der også kommer luft til bønnerne nedefra.

Der findes også forskellige metoder for mekanisk tørring. Enten over en vertikal tørremaskine, hvor kaffebønnerne suges opad og falder ned i tørrekanaler i siden. Eller der anvendes tromler, hvor bønnerne tørres med varm luft i store tromler, der drejer rundt.

Ristning

Der ristes både rene sorter (pure origin) og blandinger (blend) for at give kaffen den typiske smag, aromaen. Afgørende for en god ristning er varigheden og temperaturen. Ved den traditionelle, skånsomme langtidsristning bliver bønnerne - alt efter det ønskede ristningsresultat - ristet ved 230 °C i 12 til 20 minutter. Hurtig ristning sker derimod ofte på 2 minutter ved op til 500 °C. Farven på ristningen bestemmer de forskellige ristningsgrader: en lys ristning giver en mere mild kaffe, en mørk ristning giver en mere kraftig kaffe (fx espressoristning). Men den perfekte kaffeblanding fås ved et afbalanceret forhold mellem syre, bitterhed, sødme og krop.

Maling

Det er afgørende for smagen, hvor groft kaffen er malet. Malegraden skal derfor altid være tilpasset til tilberedningsmåden. Her gælder det principielt: Jo kortere berøringstid mellem vand og kaffebønner, desto finere skal bønnerne være malet. For malegraden er afgørende for ekstraktionstiden. En espresso skal for eksempel have en kort ekstraktionstid på 20 til 30 sekunder. Malingen skal som følge heraf være tilsvarende fin, så man får så stor en overflade som muligt og dermed en stor modstand. Og da aromaerne løser sig på forskellige tidspunkter, er også ekstraktionstiden af stor betydning for den optimale smagsoplevelse.

Mælk

For mange kaffeelskere er kaffe først rigtig perfekt med en god mælkeskum. Men her dukker følgende spørgsmål ofte op: "Hvilken mælk giver det perfekte skum?" Her kommer det ikke an på fedtindholdet, men derimod på proteinindholdet i mælken. Fedt er kun en smagsbærer. Du kan altså frit vælge mellem mælk med et fedtindhold på 0,3 til 3,8 %. Det, der er vigtigt, er et proteinindhold på 3,3 til 3,8 %! Og det spiller heller ingen rolle, om du foretrækker ko-, gede-, fåre- eller laktosefri sojamælk. Under opskumningen bør mælken ikke varmes op over 60 °C - og under ingen omstændigheder over 68 °C, da proteinerne så størkner. Mælk, der er skummet op en gang, bør ikke skummes op igen.